Har du lyst til at give en hånd med som frivillig til spændende arrangementer i Sønderborg Kommune?
Sønderborg Lokalfrivillig er Kommunens nye onlineplatform, der har til formål at formidle de mange spændende tilbud du kan være frivillig til. Om det er Kommunens egne arrangementer eller eksterne arrangementer varetaget af foreninger, organisationer mv.
Håbet er at kunne hjælpe dig med at finde et arrangement og opgave, som netop du synes vil være spændende.
Ønsket er at tilbyde en bred vifte af opgaver, hvad enten du interesserer dig for kultur, kunst, sport eller socialt frivilligt arbejde. Vi forsøger hele tiden at have nye opgaver, arrangementer og projekter på platformen.
Se hvilke arrangementer der lige nu søger efter frivillige kræfter herunder.
Som medlem af Sønderborg Lokalfrivillig er du en del af vores alles fantastiske kulturliv, og der er brug for netop dig.
Hvorfor blive frivillig i Sønderborg?
- Fællesskab: Bliv en del af fællesskabet der er blandt frivillige. Mød andre frivillige med samme interesser, og mød de afviklere der står bag vores spændende kulturliv.
- Fleksibilitet: Du bestemmer selv hvornår, med hvad og hvordan du vil hjælpe.
- Spændende oplevelser: Vær med til store som små begivenheder, kom med backstage eller vær ude blandt publikum og mærk pulsen.
- Vær med til at gøre en forskel: Du er med til at understøtte og virkeliggøre de mange aktørers arrangementer og gøre dem til virkelighed.
Bliv en del af holdet! Der er brug for alle kompetencer. Om du kan løfte/ bære, besidder et godt overblik eller kan bidrage med et smittende humør er der en plads til alle. Sammen sikrer vi, at alle arrangementer bliver en god oplevelse for alle.